Cykelturen - Odense/Sanderum (DK) - Porto (P)

Profil: opdateret den 21.august 2015.


Mit navn er Per Algreen Petersen. Jeg er 59 år gammel, gift og har 3 voksne døtre og 5 børnebørn. Jeg bor i Sanderum v/Odense.

Jeg har været ansat 35 år i staten og havde i 2014 mulighed for at forlade arbejdsmarkedet på en fordelagtig måde.

Siden 1990´erne har jeg dyrket cykelmotion og i forbindelse med ferieture kørt på cykel i mange lande i Europa og har ligeledes kørt på Elbradweg fra Hamburg til Dresden og i 2014 kørt et stykke rundt om Østersøen, på cykel.

Jeg har været medlem af Cykel Motion Odense i godt 10 år.

Turen fra Sanderum til Porto er min længste cykeltur, som også har krævet nogen planlægning.

Ruten er lagt hjemmefra og jeg forventer at min cykel GPS (Garmin) kan hjælpe mig fra by til by.

Turen starter den 22. aug 2015 og jeg forventer at være i Porto den 29. sep., hvor jeg skal mødes med min hustru. Vi holder efterfølgende en lille ferie i Porto.

Turen vil gå via Danmark- Tyskland - Holland - Belgien - Frankrig - Spanien og videre til Portugal og turen er anslået 2700 km, dvs et gennemsnit pr. dag på 71 km.

Der er ca. 600 km til den hollandske grænse, 800 km til franske grænse, 1800 km til spanske grænse og 2500 km til portugisiske grænse.

Turen gennemføres på min (gamle) Boreas racercykel, med 3 klinger foran, dvs. 30 gear og en god gearing. Der er monteret skærme på cyklen og monteret en speciel bagagebærer, som kan klare vægten af bagagen. Cyklen er monteret med styrtaske og cykeltasker på bagagebæreren.(Ortlieb). Jeg medbringer også 2 vandtætte poser med henholdsvis, 1 mands telt, liggeunderlag (5 cm) og sovepose.

Min bagage er anslået 20 kg. Jeg forventer, at overnatte på campingpladser, B & B mv.

 

 

Europakort med min cykelrute indtegnet - Odense - Porto, i alt 3187 km.

Min cykel - monteret med gps og styrtaske.